Vi er vant til at se store spil have kæmpe strategier på plads inden lanceringen, der skitserer hvad spillere kan forvente at al det ekstraindhold der udgives efterfølgende. Men sådan har det ikke været med Sekiro: Shadows Die Twice. I stedet kommer der snart, over halvandet år efter lanceringen, en ny opdatering ud af det blå, som dog tilføjer en masse afgørende nye features til spillet.
Via spillets officielle hjemmeside fremgår det, at opdateringen byder på tre nye store features, og de ankommer alle tre til Xbox One, PlayStation 4 og PC d. 29 oktober.
Først og fremmest bliver det nu muligt at udfordre tidligere besejrede bosser. Hvis du dog søger en endnu større udfordring tilføjer opdateringen også en Boss Rush Mode ved navn Gauntlet of Strength, hvor du skal op imod en række super svære fjender i "consecutive battles" med bare ét liv. Her kan du låse op for nye kostumer.
Desuden ankommer en feature fra Souls-serien, nemlig spillernes Ghost Data, men vi ved endnu ikke helt hvordan dette kommer til at fungere.