Netflix bestiller anime baseret på Splinter Cell-universet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-01

Nej, Ubisoft har endnu ikke løftet sløret for noget Splinter Cell-spil endnu, selvom det er det som mange af os umiddelbart går og venter på, men det betyder ikke at der er helt stille omkring licensen. Faktisk samarbejder de nu med Netflix om at fortælle nye historier om Sam Fisher, men det er ikke helt sådan som du tror.

Variety kan bekræfte, at Netflix har bestilt to sæsoner af en animeret serie baseret på Splinter Cell, og det lader til at selve stilarten kommer til at være anime, lidt ligesom Castlevania-serien som har haft meget succes på platformen.

Desuden så bliver det selveste Derek Kolstad der skal være showrunner på serien, som er manuskriptforfatteren bag John Wick-filmene, så vi kan vist godt forvente en R-Rating.

Det vides endnu ikke hvornår serien ankommer, men det lader til at Netflix har i sinde at bevæge sig relativt hurtigt på den her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage