Nyt Square Enix-rollespil på vej

Kører på Unreal Engine
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-11-29

Square Enix pønser angiveligt på et stort rollespil baseret på Unreal-motoren. Projektet føres angiveligt an af Dragon Quest-producer Ryutaro Ichimura, og skulle komme til den nuværende konsolgeneration, og måske også den næste.

Oplysningerne stammer fra denne uges udgave af det japanske spilblad Famitsu, som Andriasang har fået nys om. Famitsus kilde er tilsyneladende en læk af billeder og oplysninger fra Square Enix, hvoraf nogle er at finde i bladet.

Ud fra billederne lader det angiveligt til at Square Enix tydeligvis sigter efter det vestlige marked med spillet. Omkring 35 personer skulle være tilknyttet i øjeblikket, og planen skulle være snart at hyre mange flere folk.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage