To topfolk forlader Sony

Rob Dyer og Scott Steinberg er ude
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-12-01

Sony Computer Entertainment har mistet to af sine topfolk, forlyder det. Marketing VP Scott Steinberg og publisher relations SVP Rob Dyer har begge forladt firmaet.

Ifølge IndustryGamers har de begge opsagt deres stillinger og forladt virksomheden efter eget ønske.

Steinberg kom til SCEA i 2007, efter at have været ansat hos blandt andet Sega of America. Det vides ikke hvor han nu skal hen. Rob Dyer er angiveligt på vej til Zynga som chef for partner publishing. Før Sony havde han blandt andte arbejdet hos Eidos.

Sony har ikke meddelt hvem der skal erstatte de to.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage