343 bekræfter: Halo Infinites multiplayer er free-to-play

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-03

Vi er lidt sent ude her. Det beklager vi. Nyheden følger herunder.

I sidste uge begyndte rygterne at svirre om multiplayer-delen af Halo Infinite, som jo ikke var i fokus under demonstrationen af spillet ved Xbox Series X Gameplay Showcase-udsendelsen. Rygterne påstod først at den del af spillet ville blive forsinket, men den idé blev heldigvis hurtigt skudt ned. Dernæst kom det på bordet at den del af spillet vil blive free-to-play, altså separat ligesom Call of Duty: Warzone.

Og det er faktisk fuldstændig rigtigt. Ja, vi er lidt sent ude, men henover weekenden bekræftede 343 Industries via Twitter, at rygterne har talt sandt, og at multiplayer-delen bliver free-to-play, og at den kører i 120fps også.

"Halo is for everyone. We can confirm #HaloInfinite multiplayer will be free-to-play and will support 120FPS on Xbox Series X. More details will be shared later!"

Så er detaljerne i hvert fald på bordet. Hvad synes du om det?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage