Rygte: Sony vil afsløre flere PlayStation-eksklusiver fra tredjeparter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-03

Det kom ærlig talt for en overraskelse for mange, da Sony afslørede at en række af de tredjepartsspil der blev fremvist under PlayStation 5-showet faktisk var eksklusive til den konsol for en stund. Tredjepartseksklusiver er som sådan ikke mærkeligt i spilbranchen, men at store titler som Deathloop og Ghostwire Tokyo pludselig kun skulle komme til én platform virkede alligevel... som en anderledes strategi.

Og noget tyder på at Sony ikke er færdige. I hvert fald fortæller Imran Khan til Kinda Funny, at han har hørt at Sony har flere af sådanne aftaler at afsløre i den nærmeste fremtid.

"From what I've heard, they both have to talk about hardware this month, in terms of pricing, availability and blablabla. I've also heard that, I don't know if it's this month or later, but they both do have more software to show. So, whether, like they do it now or before the launch or even after the launch. They both have things that are gonna be like "oh shit, I can't believe they're revealing that here." ... I expect Microsoft knows what deals they don't have, so they know what to prepare for."

Og ja, med "denne måned" mener han august, så forhåbentlig går der ikke længe før vi hører mere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage