Vi har hele tiden vidst at Sony arbejdede på en måde hvorpå alt det grej du har købt til din PlayStation 4 igennem årene, altså dine controllere, dine headsets og dit kamera, også kommer til at virke på PlayStation 5. Men det er ved at være noget tid siden at vi har fået en opdatering om planerne, men den er så kommet nu.
Ovre på PlayStation Blog forklarer Isabelle Tomatis, at du faktisk kan bruge stort set samtlige stykker grej fra PS4-æraen på din PlayStation 5, men der må siges at være en ret stor hage.
Som det fremgår i blogindlæget, så kan du kun bruge dit PS4-grej til at spille understøttede PS4-spil, og PS5-spil kræver altså en DualSense, og tilsyneladende også anden dedikeret hardware.
"The DualShock 4 wireless controller and PlayStation officially licensed third-party gamepad controllers will work with supported PS4 games."
Det lader dog til at Sonys egne Platinum og Gold headsets vil virke til al slags software på PS5.