Resident Evil 3 har solgt 2.7 millioner eksemplarer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-04

Resident Evil 3 fik godt nok ikke helt lige så overdådige anmeldelser som sin forgænger, Resident Evil 2, men det klarede sig stadig fortrinligt, og efter bare dem dage kunne Capcom da også slå fast, at der var blevet sendt to millioner eksemplarer afsted til butikkerne.

Selvom spillet kun kan betragtes som en succes, så lader det dog til at salget er lidt sløvere end det var tilfældet med forgængeren. Hvorimod Resident Evil 2 formåede at sælge næsten seks millioner eksemplarer i 2019, så kan Capcom nu afsløre via deres investorbriefing, at Resident Evil 3 har formået at sælge 2.7 millioner eksemplarer.

Dermed har serien som helhed ramt 103 millioner solgte eksemplarer, og dette tal står snart til at vokse sig endnu større takket være lanceringen af Resident Evil Village næste år.

Forhåbentlig er der desuden også flere remakes på vej.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage