Call of Duty: Warzone har ramt over 75 millioner spillere

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-07

Kort inden at Call of Duty: Warzone udkom, der skulle man ellers have troet at markedet for utrolig succesfulde Battle Royale-spil var godt mættet, men det viste sig så sandelig ikke at være tilfældet, for bare få dage efter have Infinity Ward skrabet adskillige millioner spillere sammen.

Ikke bare det, spillet er blevet ved med at vokse siden da, og nu har de ramt endnu en flot milepæl. For nylig offentliggjorde Activision Blizzard deres finansresultater, og her kunne de bekræfte, at Call of Duty: Warzone har ramt over 75 millioner spillere siden lanceringen.

Desuden, som vi har skrevet om tidligere, så har Infinity Ward bekræftet at Warzone vil arbejde sammen med andre Call of Duty-kapitler, deriblandt det længe ventede Call of Duty 2020, som forhåbentlig afsløres inden længe.

Spiller du det stadig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage