Takket være et utal af rygter og lækkede informationer, så ved vi stort set med sikkerhed, at Microsoft ikke bare vil lancere én konsol snart, men to, og at denne har haft kodenavnet "Lockhart" under udviklingen.
Denne konsol er ment som et billigere, mindre kraftfuldt alternativ end Xbox Series X, og giver primært adgang til Game Pass, xCloud og hele Xbox-økosystemet uden at bede om lige så mange penge. Rygterne har sagt at den hedder "Xbox Series S", og det er nu blevet bekræftet.
En ny controller, der vist ikke skulle være blevet sat til salg før til efteråret, er dukket op, tilsyneladende fordi en butik er kommet til at lange den over disken før tid, og her fremgår det tydeligvis bag på, at den understøtter både Xbox Series X og "Xbox Series S".
Du kan se billederne herunder.

<bild></bild>
<bild></bild>