Nej, man skulle ikke umiddelbart tro det, men det er som om at samtlige af Nintendos førstepartsudgivelser kommer til at sælge adskillige millioner eksemplarer, lige meget hvor niche det ender med at være. I det her tilfælde taler vi om Ring Fit Adventure, et spil der blander fitness med RPG-mekanikker, som viser sig at have solgt fortrinligt.
I Nintendos seneste finansrapport til deres investorer fremgår det nemlig, at spillet har solgt over fire millioner eksemplarer siden den originale lancering d. 18 oktober sidste år.
Desuden er der her ikke bare tale om eksemplarer af spillet, men den samlede pakke, som blev solgt for mere end hvad et almindeligt nyt spil koster, fordi den indeholder de ting der er nødvendige for at kunne træne med Ring Fit Adventure.
Hvad synes du om spillet?