Tron: Legacy endte ikke helt med at blive det store hit som Disney havde håbet på, og det var til trods for et hårdtpumpende Daft Punk-soundtrack, flotte effekter og de bedste intentioner. Lige siden har diverse producere og skuespillere forsøgt at få grønt lys til en tredje film, og det er nu tilsyneladende sket.
Deadline kan bekræfte, at den relativt uprøvede instruktør Garth Davis umiddelbart skal instruere den kommende tredje film i serien, og at Jard Leto skal spille hovedrollen denne gang. Davis har tidligere instrueret mindre film som 2018's Mary Magdalene, samt 2016's hit Lion, som fik seks Oscar-nomineringer, men dette bliver første gang at han skal instruere en blockbuster.
Det skal dog siges, at Deadline noterer at Davis selv er gået efter jobbet, og fik endelig overtalt Disney med et manuskript af Jesse Wigutow. Desuden skal Leto også sidde som producer på filmen.
Glæder du dig?