Selvom Microsoft har forsøgt at skabe et helt program, der sikrer en klar og gratis opgradering fra en Xbox One- til en Xbox Series X-version af et givent spil, nemlig Smart Delivery, så er det i sidste ende udviklerne der afgør hvor gavmilde de vil være, når next-gen endelig ankommer.
Vi har dog set adskillige der forærer opgraderinger gratis væk, men Remedy kommer ikke til at være i blandt dem. For nylig løftede de sløret for en Ultimate Edition af Control, der pakker alle udvidelserne, samt spillet, ned i én pakke, men som det fremgår fra spillets hjemmeside, så er du kun garanteret en PS5/Xbox Series X-version, hvis du køber denne udgave.
"The free upgrade path to Xbox Series X and PlayStation 5 version of Control is only available for Control Ultimate Edition," står der.
Naturligvis er det ikke helt samme procedure som blandt andet Marvel's Avengers og Cyberpunk 2077 bruger, hvor det er ganske gratis.