Fan-skabt remake af det originale GoldenEye er blevet lukket ned efter tre års udvikling

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-13

Der findes mange fans derude, der ønsker at kreere ambitiøse remakes af deres yndlingsspil. Som ofteste er dette ikke med henblik på profit, men bare for at udtrykke deres kærlighed til et spil der har betydet meget for dem. Men udviklere, og særligt udgivere, er beskyttende overfor deres varemærke, og slår som oftest ned på disse projekter. Nu har MGM gjort netop dette.

Et fanskabt remake af det originale GoldenEye til Nintendo 64 har været undervejs fra et lille hold af fans længe, som har arbejdet i Unreal Engine 4. Faktisk har de arbejdet på projektet i tre år, og i denne uge var de nødsaget til at lukke helt ned for det.

Spillet skulle have heddet "GoldenEye 25", men er nu blevet lukket ned af rettighedsindehaverne bag James Bond, filmselskabet MGM.

"This was always in the back of our heads as a possibility but we've tried our best to keep going. Of course we will comply and want to thank you for your ongoing support," siger holdet bag i en meddelelse.

GoldenEye Reloaded udkom i øvrigt for en del år siden, og blev kritiseret en hel del for den mangelfulde opdatering af det ellers klassiske spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage