Der kommer ikke til at være noget sammenhængende Marvel-spilunivers

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-17

Man ville ellers kunne argumentere for, at en af grundende til at Marvel har haft så meget succes med deres film netop er at de konstruerede et sammenhængende univers, hvor individuelle film byggede imod et fælles mål. Men selvom der nu er flere Marvel-spil under udvikling, og at de virker mere interesserede i at udlicitere deres licenser, så skal vi ikke regne med et Marvel Games Universe.

I et interview med Entertainment Weekly slår Marvels spilchef, Bill Rosemann, fast, at Marvel's Avengers og Spider-Man ikke kommer til at hænge sammen, eksempelvis.

"Each game is in the Marvel universe, but they're in their own reality if you will. Currently, our plan is to keep each game set in its own Marvel universe."

Der findes dog mange fans der drømmer om et "MGU", hvor forskellige studier udvikler forskellige spil, men hvor det narrative hænger sammen. Hvad synes du om ideen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage