Vi ved allerede at Hawkeye og Ant-Man er karakterer der er på vej til samtlige udgaver af Marvel's Avengers en gang efter lanceringen, og naturligvis er der også Spider-Man, der ankommer eksklusivt til PlayStation næste år.
Men hvilke andre karakterer kan man se frem til vil blive tilføjet? Ja, det lader vi til at have et bedre overblik over nu. En bruger på Reddit har gravet en hel del i spillets beta-filer, og har fundet referencer til følgende karakterer:
Captain Marvel
She Hulk
Kate Bishop
War Machine
Black Panther
Doctor Strange
Falcon
Mar-Vell
Mockingbird
Quake
Scarlet Witch
Vision
Wasp
Winter Soldier
Det er ret mange, særligt hvis samtlige af dem får deres egen minikampagne, ligesom Spider-Man og Hawkeye tilsyneladende får. Dog vides det naturligvis ikke hvor lang en periode lanceringen af disse strækker sig over.