Take-Two registrerer domænet "Grand Theft Auto Vice City Online"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-18

Rockstar er ganske hemmelighedsfulde, når det gælder kommende projekter, og selvom der adskillige gange har været insidere der har peget på det, så lader det ikke umiddelbart til at de arbejder på nogle remasters af gamle titler.

Men man kunne jo naturligvis tage ældre GTA-byer, og indføre dem i GTA Online? Også dette har flere rygter peget på, og dette er der nu kommet flere beviser for. Ovre på Reddit har én bruger lagt mærke til, at Take-Two har registreret en særlig hjemmeside for nylig ved navn "gtavicecityonline.com", altså Grand Theft Auto Vice City Online.

Det lyder ret suspekt, men hvad mon der er tale om? Det kunne naturligvis også være Grand Theft Auto VI, som flere har sagt foregår i netop Vice City, blandt andet.

Om ikke andet er domænet registreret af Take-Two selv, så den er god nok.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage