Fortnite tjener mange flere penge på iOS end Android

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-19

Epic Games offentliggjorde for nylig et søgsmål imod både Apple og Google, som følge af begge plaformes krav om at tage cirka 30% af omsætningen fra de spil der sælges, og de mikrotransaktioner der sælges dertil, på henholdsvis AppStore og Google Play Store. Det har dog været tydeligt fra start af, at Epic har set sig særligt onde på Apple, og det er der god grund til.

Som USGamer har fundet ud af, sammen med hjælp fra Sensor Tower, så tjener Epic Games mange, mange, mange flere penge på iOS-versionen af Fortnite, end versionen på Google Play Store.

Sensor Tower estimerer at iOS-versionen har omsat for $1.2 milliarder siden lanceringen tidligt i 2018. Android-versionen fulgte senere samme år, men Epic forsøgte i første omgang at distribuere spillet uden om Google Play, og her kaldte de 30%-kravet "disproportionate to the cost of the services these stores perform." Epic gav op i april 2019.

Men tag bare den seneste måned, hvor Sensor Tower siger at iOS-versionen omsatte for $43.3 millioner sammenlignet med Android-versionens $3.3 millioner. Der er lidt forskel.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage