Rocksteady-ledelse anklages nu også for ringe arbejdsforhold

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-20

Det er faktisk meget lang tid siden vi reelt set har hørt noget som helst til Rocksteady, der dog langt om længe står til at afsløre deres næste spil, Suicide Squad: Kill the Justice League i weekenden. Men noget tyder på, at der i denne lange periode med tavshed er foregået noget bag scenetæppet.

Det engelske medie The Guardian har bragt en dybdegående artikel baseret på anonyme udtalelser fra tidligere og nuværende ansatte hos Rocksteady, der beskriver de ret ringe arbejdsforhold ved studiet.

Mere specifikt lader det til at de ansatte kvinder hos Rocksteady skrev et brev til studiets ledelse for to år siden, hvor de forklarede at de hver dag oplevede chikane, og tilnærmelser fra mandlige kollegaer. I alt 10 kvinder underskrev dette brev, og i brevet fremgik det blandt andet, at kvindelige ansatte blev omtalt på chikanerende og seksuel facon af de mandlige ansatte.

Åbenbart ledte dette til et enkelt træningsseminar for hele studiet, og flere af de kvinder der underskrev brevet har forladt studiet som følge af den manglende handling.

"I have heard everything from groping claims to incidents involving [senior staff], all of whom are men. Yet the only thing we had as a result was a company-wide seminar that lasted an hour. Everyone who attended was asked to sign a statement confirming that they'd received the training. It felt that it was a just way for them to cover their arses."

Desuden lader det til, at ansatte er blevet semi-truet til at forlade virksomheden på god fod uden for meget brok, fordi ellers ville deres navn blive fjernet fra credits på deres kommende spil.

Efter The Guardian bragte artiklen holdt Rocksteady et møde om brevet for første gang siden november 2018.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage