En af de mest ikoniske gyserfilm, og måske film helt generelt, må siges at være William Friedkins The Exorcist fra 1973. Siden da er adskillige efterfølgere og prequels kommet til, men noget tyder på at endnu et forsøg er under udvikling.
Som Deadline skriver så har produktionsselskabet Morgan Creek besluttet sig for at gennemgå en større omstrukturering, hvor de blandt andet sælger nogle af de rettigheder til klassiske film, som de har siddet på i årevis. De penge de får skal bruges til at finansiere en række storstilede remakes af andre rettigheder de sidder på, såsom The Exorcist.
"I'm selling the library strictly for economic reasons. It will go back into the company to fund more production. We have a number of properties that we are looking to move forward on," fortæller Morgan Creek CEO Jim Robinson.
Præcis hvordan sådan et remake vil se ud ved vi ikke, og heller ej hvem der skal instruere filmen. Dog gravede /Film et gammelt tweet up fra netop Morgan Creek, der d. 28 september 2015 slog fast at de aldrig ville lave et remake af The Exorcist.