Apple svarer officielt igen på søgsmål fra Epic Games

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-20

Epic Games har som du måske ved lagt sag an imod Apple og Google, fordi de mener at den andel af det samlede salg på cirka 30%, som begge platformindehavere tager på henholdsvis AppStore og Play Store, er for høj.

Apple har svaret hårdt igen ved at true med at fjerne adgang til Apples Development Kits, og faktisk også fjerne officiel understøttelse af Unreal Engine-baserede iOS-applikationer, der ikke bare rammer Epic Games, men alle andre udviklere der benytter sig af grafikmotoren.

Men Apple har endnu ikke som sådan udtalt sig officielt om sagen, indtil nu. Ovre hos Washington Post har Apple svaret, at Epic selv har godkendt deres retningslinjer, og at de derfor ikke vil stå model til et søgsmål.

"We very much want to keep the company as part of the Apple Developer Program and their apps on the Store. The problem Epic has created for itself is one that can easily be remedied if they submit an update of their app that reverts it to comply with the guidelines they agreed to, and which apply to all developers. We won't make an exception for Epic because we don't think it's right to put their business interests ahead of the guidelines that protect our consumers."

Det vides endnu ikke om hvorvidt sagen reelt set skal for retten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage