Der er kommet vind i sejlene gaming abonnementstjenester de seneste år. Xbox har satset massivt på deres Game Pass, ligesom Sony også for alvor er ved at komme ind i kampen med deres PS Now Service, der både tilbyder spil til download og streaming. På det seneste har EA for alvor forsøgt at komme ind på markedet med en rebrandring af EA Access til EA Play.
EA's abonnementstjeneste, hvor man kan få adgang til over 50 forskellige spil fra deres arkiv samt tidlig adgang til en række nye EA udgivelser, levede i mange år et stille liv på Xbox One, inden servicen sidste år ramte Playstation. Nu kommer EA Play så som den første abonnementstjeneste til Steam og datoen er sat til d. 31 august.
Med et abonnement til EA Play får man adgang til en lang række af de mest populære EA spil i serier som Need for Speed, FIFA og Battlefield samt de nyere indie-spil Sea of Solitude, Fe og Unravel. Det er også muligt at spille prøveversioner af nye udgivelser fra EA's studie. Mass Effect: Andromeda var her et berygtet eksempel på et spil, man kunne opleve i en meget rå version.
Prisen kommer til at ligge på 32 kr. per måned, eller man kan få et års adgang for 195 kr.