Ben Affleck vender officielt tilbage som Batman i Flash-filmen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-21

Ben Affleck spillede Batman i to film, nemlig Batman v Superman: Dawn of Justice, samt Justice League, men forlod derefter rollen efter hans udgave af den separate film The Batman løb ud i sandet. Der var mange der var kede af at se "Batfleck" forlade rollen, men nu, på overraskende vis, vender han faktisk tilbage - dog ikke permanent.

Den kommende The Flash-film handler om alternative virkeligheder, og vi ved allerede at vi kommer til at besøge den virkelighed hvor Micheal Keaton er Batman. Men Ben Afflecks version kommer også til at være med. Dette kan Vanity Fair bekræfte:

"He's a very substantial part of the emotional impact of the movie. The interaction and relationship between Barry and Affleck's Wayne will bring an emotional level that we haven't seen before. It's Barry's movie, it's Barry's story, but their characters are more related than we think. They both lost their mothers to murder, and that's one of the emotional vessels of the movie. That's where the Affleck Batman kicks in," fortæller instruktør Andy Muschietti, der tidligere har instruetet It og It: Part II.

The Flash ankommer i 2022, og lader endelig til at være på skinner, efter at en række instruktører og manuskriptforfattere droppede ud i starten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage