Det har hele tiden stået klart at Marvel's Avengers er et stort spil, men efterhånden er filstørrelser ved at blive så store, at det kan komme bag på de fleste hvor meget ét enkelt spil fylder. Eksempelvis ved vi nu, at Marvel's Avengers kræver mindst 90GB plads på PS4, og det er uden alt det ekstra indhold der skal komme til relativt kort efter lanceringen.
Dette kommer fra Youtube-kanalen TheRelaxingEnd, der har pakket en Collector's Edition-udgave af spillet ud, hvor det fremgår at der kræves 90GB. Præcis hvor meget det så fylder ved vi ikke endnu, men vi regner med at det er tæt på.
Harddiskene på de nye konsoller er jo ikke større, så man må ty til at udvide sin harddiskplads sådan som det hele går.