Insidere: "Der florerer mange usande rygter om Halo Infinite i øjeblikket"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-08-25

Halo Infinite blev fremvist under Xbox Series X Gameplay Showcase-udsendelsen, og deraf opstod der kontroverser omkring den grafiske kvalitet, der uden tvivl ledte til den endelige beslutning om at udskyde spillet.

Siden da har rygterne dog svirret, og ét af disse påstår blandt andet, at Xbox One-versionen af spillet er i fare for at blive skrottet helt. Det er alle dog tilsyneladende ikke enige om.

I et svar til den diskussion der er opstået deraf fortæller Jason Schreier på ResetEra, at man ikke skal tro alt hvad man hører disse dage:

"Lots of made-up nonsense going around about Halo Infinite these days huh"

Han bakkes desuden op af den etablerede insider Klobrille, der skriver følgende via Twitter:

"Fair to say with a release date delay and visual problems, the arguments aren't on the side of 343 right now, but the amount of nonsense being spread about Halo Infinite is ridiculous. Sometimes problems are much more simple than they appear to be. Give them more time."

Så vi slår lige koldt vand i blodet, og giver 343 lidt tid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage