Udover Pikmin 3 Deluxe, så ved vi absolut intet om Nintendos planer for hverken den nærmeste eller fjerne fremtid. Dog ved vi at de naturligvis har et hav af projekter i støbeskeen, spørgsmålet er så bare hvornår vi kan få lov til at se mere til dem.
Noget tyder på, at i hvert fald et af disse spil afsløres i næste måned. Som Nintendo Everything fortæller, så bragte det japanske magasin, Nintendo Dream, for nylig en lille teaser, hvor de slår fast at Nintendo løfter sløret for en Switch-titel i september måned.
Mere specifikt beskriver de spillet som værende et de tror "everyone will enjoy", men flere detaljer findes ikke på nuværende tidspunkt. Nintendo Dream kommer selv til at kunne bringe eksklusiv information om spillet i deres magasin, men det kunne naturligvis også være en del af en større Direct-præsentation, som vi håber snart kommer.
Hvad krydser du fingre for at det er?