Black Myth: Wu Kong-udviklere sigter efter flere spil i serien

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-08-27

Det kinesiske action-rollespil Black Myth: Wu Kong har vakt meget opmærksomhed siden en 14 minutter lang gameplay-video for nyligt fangede mediernes interesse. Nu er der kommet flere detaljer frem om det spændende spil, der er baseret det klassiske kinesiske værk Journey to the West.

Det er analytikeren Daniel Ahmad, der specialiserer sig i Kina og det asiatiske marked, der har oversat et interview med som udvikleren Game Science har givet til et kinesisk medie.

Her afsløres det blandt andet, at der indledningsvist var 13 medarbejdere på projektet, hvilket nu er vokset til 30, og man søger flere. Udvikleren opererer også med en filosofi om, at elementer ikke behøver at være originale så længe, at de er veludførte. Og så har man allerede ambitioner om at udvikle flere spil i samme univers.

Du kan læse alle hovedpointerne i denne Twitter-tråd.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage