Sonys stort teasede afsløring på Spike TV's Video Game Awards viste sig som rygtet at være intet mindre end et spritnyt spil fra Uncharted-udvikleren Naughty Dog. Navnet er The Last of Us.
Traileren for spillet viste en verden, hvor menneskeheden tydeligvis er på randen af udryddelse. Universet er dog ikke den typiske post-apokalypse, men snarere et mere Enslaved-agtig sted, hvor naturen har generobret menneskehedens nedlagte civilisation.
I de første scener af traileren så den helt store trussel mod vores far/datter-heltepar ud til at være zombier, men senere viste det sig at være noget helt andet - muterede mennesker med hoveder, der mest af alt lignede en eller anden form for kødædende plante. Helt i trit med den svampe-epidemi, der blev antydet i Uncharted 3.

<bild></bild>