Microsoft har det med at lave særlige konsoller, der ikke som sådan sælges i butikkerne, men udlodes i konkurrencer, eller sælges på auktion hvorpå at pengene gives til velgørenhed. Det er der slet, slet ikke noget i vejen med, men disse Wonder Woman 1984-inspirerede Xbox One X-konsoller er dog... ja, de kræver en speciel smag.
Disse er blevet afsløret af Microsoft på Twitter, og privatpersoner i blandt andet USA kan vinde disse ved at retweete den originale besked.
Det lader til at der er én der er dedikeret til Wonder Womans almindelige kostume, en er designet omkring hendes gulddragt fra filmen, og den sidste er dedikeret til Kristen Wiigs Cheetah.
Du kan se alle tre herunder.

<bild></bild>