343 Industries er naturligvis nu under en del pres, for nu hvor de ikke skal udkomme sammen med Xbox Series X mere, så er der naturligvis høje forventninger om, at spillets forsinkelse giver fans verden over en kompromisløs Halo-oplevelse. For nylig blev det afsløret at støttestudiet Certain Affinity skal hjælpe med i udviklingen, og 343 får nu mere hjælp.
Joseph Staten, der tidligere har arbejdet for Bungie på blandt andet Halo-serien, vender nu tilbage til 343 for at hjælpe dem med at komme i mål med udviklingen. Dette er blevet afsløret via et blogindlæg.
"And last, but certainly not least, we're excited to announce that our old friend Joseph Staten will be returning home to Halo for a bit. After helping launch Tell Me Why this week, he'll be coming on board as project lead for campaign as we push towards our 2021 release. The team has been working hard realizing our vision for campaign and we're happy to have Joseph's help to get it to the finish line."
Staten arbejdede først for Bungie, og sluttede sig derefter til Xbox Game Studios-ledelsen i 2014, hvor han har hjulpet med at lancere spil til Xbox-platforme. Han skal nu sidde som "Project Lead" på kampagnen.