OGaming overtager Froggaming

Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2020-08-28

To af landets mest kendte System Integratorer, firmaer der laver PC'ere efter kundernes specifikationer, er officielt kommet ind under samme paraply efter at Ogamings direktør, Stefan Bargisen har købt Froggaming. Vi rakte ud til Stefan Bargisen der var med til at stifte Froggaming tilbage i 2015 sammen med sin bror for at høre hvordan det er at købe sit eget firma tilbage.


Gamereactor: Hej Stefan, tak for at tage dig tid til en hurtig snak, vi kan forstå at OGaming og Frogaming oprindeligt var et firma som så blev til to?
Stefan Bargisen: OGaming og Froggaming har altid været 2 separate selskaber og virksomheder. Hele idéen bag OGaming, var at skabe en konstellation mellem de to, således at den enes fokus lå på pris, og den andens fokus lå på kvalitet og kræsen for pc'en. Der er jo selvfølgelig forskellige kundesegmenter, og nogen ønsker sig en super fed gamer pc, hvor de har alt i RGB belysning, kabelmanagement og /eller folk der har andet fokus i f.eks. støjsvaghed. Derudover er der selvfølgelig også de kunder, som bare vil have den absolut stærkeste pc til prisen, og er ligeglad med alt det andet.

Gamereactor: Så i vil samle det hele i et selskab fremadrettet?
Stefan Bargisen: Man kan jo selvfølgelig argumentere for, at man kan servicere dem alle i ét selskab, men så kan man risikere, at folk mener man er dyre, fordi visse af ens serier er spækket til med udstyr. Som f.eks. vores NZXT Series i OGaming, som virkelig fokusere på udseendet og kræser for detaljerne. Men det er jo desværre ikke billigt at have en fed pc, og det glemmer visse kunder indimellem. Derudover skal man jo selvfølgelig ikke undervurdere, at Froggaming selvfølgelig har et brand, og et salg ved siden af vores salg. Hvilket betyder at vi får en større markedsandel.

Gameractor: Hvad satte det hele i gang?
Stefan Bargisen: Jeg fik et opkald mandag aften, hvor den tidligere ejer af Froggaming lagde kortene på bordet. Det gjorde han, fordi jeg for et års tid siden, tilbød at købe Froggaming. Det stod ikke så godt til ovre i deres lejr, mere vil jeg ikke lige komme ind på. Men det endte så med, at vi tirsdag formiddag trillede en tur til Odense og fik ordnet det hele. De aktive kunder Froggaming havde, har vi naturligvis taget hånd om, således at de alle får de varer de har bestilt.Jeg lå faktisk søvnløs natten til tirsdag, og spekulerede, spekulerede og spekulerede. Men det har været- og er stadig, en ret stor beslutning at tage, eftersom at der har skulle en del damage control i gang. Heldigvis har folk taget ret godt imod, at jeg nu er tilbage i Froggaming.

Gamereactor: Hvad er fremtidsplanerne med O gaming og Frog Gaming, skal det stadig være to forskellige enheder?
Stefan Bargisen: I fremtiden skal det stadigvæk være 2 separate selskaber, hele den oprindelige konstellation kan nu komme til udtryk. Og så vil det jo selvfølgelig booste vores gearbrand QWERTZY, som fokuserer på produktionen af gaming udstyr af høj kvalitet, til lave priser.

Gamereactor: Der er jo ret mange om buddet på custom-byggede computere i Danmark, hvad er det du mener at I kan gøre anderledes?
Stefan Bargisen: Der er rigtig mange om buddet, og der kommer hele tiden nye. Der hvor vi virkelig shiner, det er vores kundeservice, hjemmeside og vores særdeles gode byg selv konfigurator. Det handler om at innovere, og det mener jeg vi gør med vores enormt overskuelige hjemmeside, og noget vi virkelig får ros for, er vores kundeservice. Vi har flere gange taget ture rundt om i Danmark, for at levere én pc. Vi havde f.eks. en kunde nord for Aalborg, hvis pc blev fragtskadet. Det kan jo naturligvis ske. Vi fik den ind og fiksede den. Under fragten efter reparationen blev den så skadet, igen. Det endte med, at vi kørte op til kunden med pc'en. Uden at vide det, så tror jeg ikke at der er mange andre virksomheder generelt, som leverer en sådan service.

Gamereactor: Du har jo et andet sideprojekt, Qwerty, hvad er det for en størrelse?
Stefan Bargisen: Som nævnt før, så er QWERTZY vores gaming udstyrs brand, hvor vi nøje udvælger specifikationer mm. På det udstyr vi får produceret, således at vi kan stå inde for den høje kvalitet, og samtidig holde prisen nede. Vi får faktisk snart vores 240Hz gamer skærme ind, QWERTZY T240. Det bliver enormt spændende. Fremtidsplanerne for QWERTZY, er selvfølgelig at have et komplet lineup af gaming udstyr. Men som vi alle ved, så kræver det hele penge.

Gamereactor: Skal Qwerty så være eksklusiv underleverandør til OGaming og Froggaming?
Stefan Bargisen: QWERTZY kommer ikke til at være eksklusiv for Froggaming og OGaming, men er en producent af gaming udstyr som blandt andet sælger til OGaming og Froggaming. Vi kommer til at have højere fokus i fremtiden på flere forhandlere hertil.

Gamereactor: Nu er der jo meget der er blevet anderledes, men hvor tror du at i realistisk er om et år?
Stefan Bargisen: Min vision for OGaming har fra start været, at være førende i Danmark indenfor produktionen af gamer pc'er. Med overtagelsen af Froggaming kommer vi helt sikkert et skridt nærmere den vision.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage