Selvom Apple startede med at lave smartwatches, og at mange var lidt skeptiske i løbet af de første år, så er denne produktkategori i dag fast inventar, og de fleste større tech-producenter laver da også et. Men det gør OnePlus ikke. Indtil nu.
Som TechRadar skriver (via 91Mobiles) så er der blevet registreret domæner og patenter på et såkaldt "OnePlus Watch", som vist taler sit eget tydelige sprog. Ikke bare det, men modelnummeret kender vi også, nemlig "W301GB".
Det er ikke første gang at der dukker beviser op fra et smartwatch fra OnePlus. Helt tilbage i 2015 blev det afsløret, at der var planer om at lancere sådan en slags enhed, men det løb lidt ud i sandet.
TechRadar har talt med en tidligere OnePlus-medarbejder, der bekræfter at der var konkrete planer under opsejling da han forlod virksomheden. Så det er jo bare et spørgsmål om tid.