Gods & Monsters skifter navn og bliver afsløret til Ubisoft Forward

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-09-03

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at store studier afslører nye IP's. Så det var derfor en glædelig overraskelse, da Ubisoft afslørede det farverige action-adventure spil Gods & Monsters til E3 sidste år.

Nu har projektet så fået en ny titel, meddeler Ubisoft på Twitter. Immortals: Fenyx Rising bliver den nye knap så mundrette titel, og du kan se mere til spillet på den kommende Ubisoft Forward, der bliver vist d. 10 september.

Immortals Fenyx: Rising bliver udviklet af holdet bag Assassin's Creed Odyssey og vil ligeledes foregå i Antikken med masser af mytologiske islæt.

Tweetet har allerede affødt en del undrende og sarkastiske reaktioner, og indrømmet så lyder det som navnet på en budgettitel til PS2 eller Nintendo Wii. Forhåbentligt bliver vi positivt overraskede.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage