Ligegyldigt hvor flotte anmeldelserne for Microsoft Flight Simulator endte med at være, så er det fortsat ikke et spil for alle. Det kræver både fordybdelse, og interessen i generel flyvning, så derfor er det kun endnu mere imponerende, at spillet har ramt en vild milepæl.
Microsoft har afsløret via et blogindlæg, at Microsoft Flight Simulator har ramt over én million spillere siden lanceringen i sidste måned.
Dette gør spillet til den bedste lancering i seriens historie, og Microsoft slår desuden fast, at dette bare er starten for spillet.
"Launch marks the beginning of a journey for us and this is just the start- There is plenty more to come on our flight itinerary including world updates, sim updates, and future themed DLC."
Vi gav spillet 10/10, og den anmeldelse kan du læse her.