Har Pringles afsløret prisen på Xbox Series X?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-09-07

Ja, vi er enige, det er en lettere bizar overskrift, men det er fortsat de omstændigheder vi finder os selv i, så lad os tage fat på sagen. Vi ved endnu ikke hvad Xbox Series X kommer til at koste, for den information holder Microsoft tæt med indtil videre.

Men det kan være at prisen, eller et estimat om ikke andet, er blevet afsløret igennem en lidt mærkelig kilde, nemlig Pringles, ja, dem der laver chips. Mere specifikt startede det hele med at Pringles begyndte at udlodde Xbox Series X-konsoller til vindere i en sydafrikansk konkurrence, og her slog de fast, som flere brugere på Twitter har kigget nærmere på, at værdien på præmiepakken er cirka 13.000 sydafrikanske rand.

Det oversættes direkte til cirka $815, men som Critical Hit siger, så er dette nok langt, langt fra den endelige pris. Mere specifikt mener de at, at fordi dette kan oversættes til £611, så kunne den endelige pris være £599 i England, $599 i USA og €599 i resten af Europa.

Det er naturligvis bare estimater, og Pringles selv siger at præmieværdien kan ændre sig, alligevel er det ganske spændende, hvor de har det estimate fra.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage