Rygte: Prince of Persia remake afsløres under Ubisoft Forward

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-09-07

Vi ved allerede godt at Gods & Monsters, der nu hedder Immortals: Fenyx Rising, vil blive afsløret (igen) under Ubisofts kommende Forward-udsendelse, der løber af stablen torsdag. Men naturligvis kommer Ubisoft til at have andre és i ærmet, og nu kender vi måske til et af de spil der vil blive afsløret.

I den seneste episode af Triple Click-podcastet fortæller Bloombergs Jason Schreier, at Ubisoft vil afsløre et remake af Prince of Persia, noget som mange fans har ventet tålmodigt på i årevis.

Schreier fortæller umiddelbart ikke mere om selve spillet andet end at det eksisterer. Angiveligt er der tale om et remake af Prince of Persia: Sands of Time fra 2008, som er blandt de mest elskede kapitler i serien.

Dette er dog bare spekulation, lader det til.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage