Nyt Nintendo patent afslører stand-alone Joy-Con

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-09-11

Patenter er ofte en god mulighed for at få indblik i kommende konsol gadgets, om end ikke alle koncepter forlader det juridisk beskyttede tegnebræt og bliver realiseret i virkeligheden.

Nu er det så en ny Joy-Con controller, der er blevet afsløret gennem en nylig patent registrering, der dog blev udfyldt helt tilbage i maj 2018. Og der er tale om en særlig model, for hvor placering af thumb stick og knapper, minder om den klassiske Switch kontroller (dog uden + og - knapperne), så virker det ikke til, at der er nogen måde, hvorpå man fysisk kan koble den til sin Switch - udover en god gang gaffatape velsagtens.

Når det kommer til Swich-controllere er markedet oversvømmet af tredjepartsmodeller, så det ville give god mening med et minimalisktisk alternativ til de mange Xbox-inspirerede controllere.

Du kan se en koncepttegning af controlleren herunder:

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage