I de originale billeder af PlayStation 5-konsollens officielle tilbehør kan man se en Media Remote. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, for Sony har hele tiden også gerne ville have, at man bruger deres maskiner som mediecentraler. Men det lader til at de denne gang har indgået i en række partnerskaber med de største streamingtjenester.
Som PushSquare kan afsløre, så er den officielle manual for denne Media Remote lækket, og den afslører at der er dedikerede knapper til en række streamingtjenester på selve fjernbetjeningen. Disse tjenester er Disney+, Netflix, Spotify og Youtube.
Disse fungerer egentlig som genveje, og figurerer også på blandt andet fjernbetjeninger på fjernsyn. Hvad synes du om at de er der?