Jeg må indrømme, at jeg fik et chok, da en bleg mand med neonblåt hår dukkede op på mit Xbox-dashboard. Men det var åbenbart en del af Microsofts forsøg på at presse streaming ned over intetanede gamere. I den forbindelse havde man skrevet en eksklusiv kontrakt med den populære streamer Ninja til en værdi af svimlende 50 mio. dollars.
Tilbage i juni lukkede Mixer dog ned, og nu melder Twitch ud i et tweet, at Ninja er tilbage på platformen.
Tyler Blevins, der er Ninjas borgerlige navn, udtaler sig om sit comeback til Hollywood Reporter:
"I really took my time to decide which platform was best and Twitch has been supportive throughout this process and understanding my overall career goals. In this next chapter, I'm going to make it a point to elevate and bring more eyes to underrepresented creators. I am looking forward to working with Twitch to demonstrate how this amazing community of gamers can make a meaningful impact."
Selvom Blevins i fremtiden skulle gå Izuna: Legend of the Unemployed Ninja-vejen, så klarer han sig dog nok. Ifølge VGC har Tyler Svernis eftersigende fået 30 mio. ud af sin kontrakt med Microsoft, og mon ikke Twitch spytter lidt ekstra i kassen de kommende år?