Selvom mange bruger deres PC til at streame eller optage gameplay fra, så er publikummet der bruger deres konsol til begge dele konstant voksende, takket være bedre software-muligheder på både Xbox One og PlayStation 4. Microsoft tager dog endnu et skridt i denne retning med Xbox Series X, ved at forøge opløsning og billedehastighed man kan optage og streame i.
Som WCCFTech skriver, så fremgår det fra Xbox Series X-konsollens officielle specifikationsliste, at det er muligt at både optage og streame spil i 4K/60fps. Til sammenligning kan en Xbox One X i dag optage i 4K/30fps, men ikke streame i denne opløsning.
Det er dog lige nu begrænset hvilke streamingtjenester der tillader streaming i 4K/60fps. Faktisk capper Twitch på 1080p/60fps, så det er endnu kun Youtube der tilbyder begge dele.
Betyder det noget for dig?