Xbox Series X kan suspendere op til seks spil ad gangen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-09-29

Microsoft har tidligere bekræftet, at de havde i sinde at udvide den feature fra Xbox One-familien af konsoller, der lader dig suspendere et spil imens konsollens er i Rest Mode, for så at starte igen så snart du tænder den igen (som du også kan på PlayStation 4).

Og man må sige at de mente det. Visse amerikanske medier har nemlig modtaget en Xbox Series X (og vi er ret midsundelige), deriblandt GameSpot, og de kan bekræfte at denne Quick Resume-feature er langt mere ambitøs end først antaget.

De siger nemlig, at man kan suspendere hele seks spil ad gangen, og at det at skifte imellem dem tager omtrent 5-8 sekunder.

Vi ved ikke med jer, men der er ingen her der har gang i seks spil ad gangen, men det er naturligvis smart at kunne skifte hurtigt imellem flere forskellige spil.

Forhåbentlig modtager Gamereactor også snart en, så vi kan bekræfte det her med selvsyn.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage