Keanu Reeves er lidt af en legende indenfor cyberpunk-genren. Ikke nok med, at han spillede Neo i The Matrix, så havde han også hovedrollen i filmatiseringen af William Gibsons Johnny Mnemonic fra midt-90'erne.
Derfor var det oplagt, at CD Projekt Red sikrede sig Keanu Reeves til deres kommende Cyberpunk 2077, hvor han spiller den mystiske Johnny Silverhand, der kommer til at have en prominent rolle i plottet.
Kan du slet ikke få nok af Keanu, kan du så nu blive den lykkelige ejer at en 19 cm høj Johnny Silverhand-figur fra firmaet Good Smile.
Figuren koster 37,99 dollars og dertil skal du ligge fragt fra USA. Heldigvis kan du nøjes med at se på figuren herunder, hvis du synes, det er en lidt voldsom pris.
Der er tale om en ret deltaljeret figur, der poserer med solbrillerne i hænderne, som man så det i den ikoniske E3-trailer fra 2019. Der er dog et eller andet off ved hans ansigt, eller er det bare mig?