Selvom Farmville ikke har høstet nogle Game of the Year-priser igennem sine 11 år, så bliver man nok nødt til at give udvikler og udgiver Zynga, at det forbliver et af de mere signifikante spilprojekter det seneste årti. Spillet var med til at gøre gaming via Facebook populært, og formåede at havde på et tidspunkt over 83 millioner aktive månedlige brugere.
Naturligvis bevægede publikummet sig videre, men spillet resulterede dog i en række efterfølgere. Nu har Zynga dog besluttet sig for at lukke ned for det historiske spil, og det skyldes primært at Adobe lukker Flash-understøttelse ned.
I en meddelelse skriver Zynga:
"We're aware that many of you have been with us since the very beginning, helping to build an incredible global community of players over the years who've enjoyed this game just as much as we have. For that we say thank you."
Vi siger tak til Farmville for gode minder.