Vi er mange der glæder os til at se mere til Nintendos kommende Wii U, måske mest af alt fordi vi endnu ikke har den fjerneste anelse om hvad vi kan forvente os, ud over de unikke muligheder som naturligvis allerede er blevet fremvist.
Nu fortæller Cnets Jeff Bakalar dog at konsollen vil blive vist frem på næste års CES-messe, som efter planen skulle finde sted fra den 10 til den 13 januar.
Der kan naturligvis blot være tale om en fremvisning der ikke fortæller meget andet end hvad vi allerede ved, men skulle rygtet vise sig at være sandt og skulle Nintendo vælge at dele flere detaljer om den nye konsol, vil det være seks måneder før de fleste havde forventet det ville ske på E3 2012.
Mere når vi hører det.