Det er naturligvis ikke unormalt at ny hardware har start-problemer, og derfor tror vi også lige at man skal slå koldt vand i blodet inden man påtænker at basere et køb på den følgende nyhed.
Det forlyder dog at flere nye PlayStation Vita brugere har haft problemer med deres nye konsol, og historier om konsoller der "fryser" (altså ikke reagerer på noget som helst), samt trykfølsomme skærme der ikke reagerer på berøring og konsoller der slet ikke vil starte op er blevet rapporteret.
Personligt gør disse historier ikke noget for undertegnedes forudbestilling, men vi følger naturligvis mere op på historierne hvis de viser sig at tage til i udbredelse.