Google siger at Motion Sense-teknologi vender tilbage i fremtidige produkter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-10-06

Sidste år kunne Google fremvise en helt ny idé i deres Google Pixel 4-telefoner. Et vagt projekt ved navn "Project Soli" havde nu fået ben at gå på, og blev introduceret som Motion Sense, en række sensorer der kan læse de gestikuleringer du foretager dig.

Ideen var at man kunne vifte foran telefonen for at skifte sang, eller annullere en alarm ved at lægge hånden på telefonen. Dog, som mange anmeldere slog fast, virkede det ikke rigtig, og det mangler også på den nye Pixel 5. Men det betyder ikke at Motion Sense er væk for evigt.

I et interview med The Verge fortæller hardware-chef Rick Osterloh, at Motion Sense vender tilbage.

Mere specifikt sagde han at teknologien vil "be used in the future," men om det er i Pixel-telefoner eller i andre Google-produkter vides ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage