COVID-19 fortsætter med at have en afgørende indflydelse på vores samfund, og selvom vi endnu ikke har en lukning på samme skala som i foråret, så er der fortsat ting der simpelthen ikke føles naturlige at gøre.
En af de ting er at gå i biografen, og fordi biografer verden over enten kun tager få gæster ind, eller har lukket helt, så er stort set alle store premiere blevet skubbet løbende. Blandt andet James Bond-filmen No Time to Die er blevet udskudt to gange, og nu er det blevet til tre gange.
I stedet for at komme i november, er den blevet skubbet helt til d. 2 april 2021, og ligeledes er en række andre store film blevet skubbet igen, deriblandt Fast & Furious 9.
Dette har, ifølge Deadline, ledt til at 128 biograflukninger i England, og 543 lukninger i USA.