Hvis du har en Steam-profil har du siden i går kunnet nyde det årlige julesalg, hvor størstedelen af de spil som kan købes over servicen, sættes kraftigt ned i pris. Et par fokustitler udskiftes hver dag klokken 19.00 og lige nu omfatter disse Metro 2033 til cirka 19kr, Fable III til cirka 75kr, Just Cause 2 til cirka 38kr, Amnesia: The Dark Descent til cirka 28kr og Portal 2 til cirka 56kr.
Man bør du være opmærksom på at presset på Steam-serverne omkring 19.00 tiden kan være så stort at det nærmest er umuligt at komme i kontakt med siden. I går kunne undertegnede eksempelvis slet ikke få lov at købe noget før klokken 24.00, så der skal måske lidt tålmodighed til.
Steam kan for øvrigt finder lige her.