Microsoft: Xbox Game Studious har mange uannoncerede spil under udvilling

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2020-10-08

I en nylig opdatering på Xbox Wire afslørede Aaron Greenberg, General Manager hos Xbox Games Marketing, en række detaljer om det seneste års lanceringer fra Xbox Game Studios, der er udgiveren af Microsofts first party-spil.

Aaron Greenberg reflekterer lidt over de mange succesfulde udgivelser i år, der inkluderer Wasteland 3, Ori and the Will of the Wisps og Microsoft Flight Simulator, og kan afsløre, at der er i år spillet 1,66 milliarder timer Xbox Game Studious' spil, hvilket allerede er ny rekord.

Det mest interessante i blogposten er dog den afsluttende paragraf:

"Between our growing Xbox Game Studios teams, the massive influx of high-quality content from our new partners at Bethesda, and many more unannounced games in development, the future has never been brighter for Xbox gamers!"

Vi ved allerede, at The Initiative arbejder på et stort projekt, og at The Coalition, der står bag de nyeste Gears-spil har hænderne fri. Samtidig må det formodes at mange af de nye studier, overtaget i købet af ZeniMax Media har noget i støbeskeen. Men det er alligevel yderst lovende, at høre Microsoft virkeligt tager deres egne franchises seriøst - noget der haltede en anelse i denne konsolgeneration.

Gad vide, hvad de brygger på?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage