Apple har endelig sat dato på deres iPhone 12-begivenhed

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-10-08

Vi har vidst i noget tid, at Apple ikke ville løfte sløret for deres iPhone 12-serie på samme tidspunkt som normalt, nemlig midt i september. I stedet løftede de sløret for Apple Watch Series 6 og en ny iPad Air, men telefonerne måtte vente.

Men nu er det endelig blevet tid. Apple har afsløret, via invitationer sendt rundt til fans verden over, at begivenheden finder sted d. 13 oktober kl. 19 dansk tid.

Her forventer vi at se de fire iPhone-modeller, som allerede er lækket, samt nogle nye ting, såsom de berygtede AirPods Studio-hovedtelefoner, og måske AirTags.

Skal du se med?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage